Biografi

Syl med kalabas-on-wood_ny-farveMaster drummer Sylvester Agbedoglo er fra Togo, Vestafrika og er født ind i en familie og en kultur, hvor musik, dans, trommer og sang har stor betydning i alle livets aspekter. Sylvester er uddannet master drummer, hvilket vil sige, at han har lært alle de traditionelle og rituelle sange, danse og rytmer, og hvordan historierne fortælles ved hjælp af trommen.

Sylvester har boet og undervist i Danmark siden 1990. I 1998 startede han sin Djembeskole, hvorigennem han underviser og underholder børn og voksne. Sylvester er en af de mest anvendte musikere rundt omkring på skoler og institutioner, men han underholder også ved botilbud, firmaer og private arrangementer, ligesom han underviser en del elever privat og bliver ad hoc brugt som vikar på Det Rytmiske Musikkonservatorium.

Sylvester er en anerkendt musiker i danske verdensmusikkredse og optræder på flere internationale verdensmusikscener med forskellige kunstnere både danske og udenlandske.

Han optræder med sit band Sylvester & Roots, og hans musik har dybe rødder i den vestafrikanske musiktradition og tæller en række iørefaldende numre, hvor trommerne er centrum. Musikken vækker livsglæden og kroppens puls, så det er svært at sidde stille.

 

Sylvester vandt i 2006 en Danish World Award med numret “Mayi Mava” fra albummet “Tsadila” og var igen finalist til Årets World Track i 2007 og 2009. I 2010 udgav han sit andet album “Mepoté” og i 2014 kom det tredje album “Adanu Experience”. Hans fjerde album er på vej.

 

 

booking-knap_rund